Nyttig info
Klik på spørgsmålene herunder for at få vist vores nyttige svar
- Økologisk mad er dyr. Hvorfor er den bedre?
1. Den er sund. Økologiske produkter indeholder gennemsnitligt flere C-vitaminer og vigtige mineraler såsom calcium, magnesium, jern, krom og antioxidanter, som er med til at modvirke kræft.
2. Ingen skadelige tilsætningsstoffer. Økologiske produkter indeholder ikke fødevaretilsætningsstoffer, som kan forårsage helbredsproblemer såsom hjertelidelser, knogleskørhed, migræne og hyperaktivitet. Blandt de tilsætningsstoffer, som den engelske ”Soil Association” har forbudt, er hærdet fedt, aspartam (kunstigt sødestof) og mononatriumglutaminat. 3. Ingen pesticider. Over 400 forskellige kemiske pesticider bruges rutinemæssigt i et almindeligt landbrug, og der findes ofte rester af dem i ikke-økologisk mad. Den britiske regering har for nylig fundet høje koncentrationer af pesticider i babymad, spinat, tørret frugt, brød, æbler, selleri og chips.
4. Det er ikke tilladt at bruge nogen form for genmodificerede (GM) afgrøder og ingredienser ifølge de økologiske krav.
5. Afhængighed af medicin er elimineret. Der eksisterer stigende bekymring omkring det intense forbrug af antibiotika hos landbrugsdyr samt de mulige konsekvenser for menneskers helbred. Den engelske ”Soil Association” har udstukket retningslinjer, der forbyder rutinemæssig brug af antibiotika.
6. Ingen skjulte omkostninger. Sammenlign dette med de £ 120 mio., som skatteyderne må ryste op med for at finansiere fjernelsen af kemikalier fra drikkevandet, der hovedsageligt er et resultat af landbrugets pesticidanvendelse.
7. Høje krav. Økologiske varer kommer fra betroede kilder. Alle økologiske landbrug og producenter inspiceres mindst én gang om året. Kravene til økologiske produkter er fastsat i EU-lovgivningen.
8. Bedre dyrevelfærd. Dyrevelfærd tages meget alvorligt under de økologiske krav. Fordelen ved den økologiske tilgang anerkendes af dyrevelfærdsorganisationer såsom Compassion in World Farming og den britiske regering.
9. Gavnligt for det vilde dyreliv og miljøet. Den britiske regering har udtalt, at økologisk landbrug er bedre for det vilde dyreliv, resuterere i mindre forurening fra sprayprodukter, udleder mindre CO2 – hovedårsagen til den globale opvarmning – og genererer mindre farligt affald..
10. Topkarakter for smag. Mange mennesker fortrækker økologisk mad, fordi de synes, at den smager bedre. En række mesterkokke vælger økologisk, og mange deltager hvert år i den engelske ”Soil Associations” prisoverrækkelse inden for madlavning..
Se også Vælg økologisk for at få mere at vide om fordelene ved at blive økologisk.
- Hvordan kan jeres produkter have en levetid på hylderne på 12 måneder?
Vi har fundet en virkelig sikker og effektive metode til at lukke al friskheden i vores frugt og grønt inde uden dermed at gå på kompromis med det gode i frugten. Vores purerede frugt og grøntsager blendes sammen og pasteuriseres derefter nænsomt (ligesom mælk) ved 93 grader i blot 10 sekunder. Efterfølgende emballeres produkterne i individuelle pakker, mens de stadig er varme. Temperaturen holdes på 85 grader i yderligere to et halvt minut, således at frugten forbliver sikker og smagfuld på naturlig vis og uden brug af kunstige konserveringsmidler. Vi gemmer rent faktisk på fire små hemmeligheder, som hjælper med at skabe sund, sikker, velsmagende og langtidsholdbar mad.
Vores hemmeligheder:
1. Vi afbalancerer vores opskrifter, således de har en passende naturlig surhedsgrad i forhold til at være modstandsdygtige over for bakterier, men sikre for børn.
2. Vi lynpasteuriserer frugterne for at dræbe evt. aktive og latente bakterier.
3. Vi fylder pakkerne i varm tilstand, således at pakkerne i sig selv er bakteriefri.
4. Vi skaber et vakuum og tilfører pakkens øverste halvdel en ufarlig, inaktiv gas, før vi skruer lågene grundigt på. Det betyder, at der ikke findes ilt i posen, der kan nære noget.
Hovsa! Nu er det ikke længere en hemmelighed!
- Kan jeg tage produkterne fra Ella's Kitchen med ombord på et fly?
Vores produkter er rigtig gode til at have med i flyet. Faktisk opfordrer vi i øjeblikket flyselskaberne til at tilbyde dem ombord, og British Airways har været de første til at tage imod tilbuddet - nu serverer de vores smoothie-frugter sammen med børnenes morgenmenu. Hvis du lægger dem i kufferten, vil jeg anbefale dig at pakke dem ind i plastik som en sikkerhed, hvis der skulle gå hul på dem. Knust økologisk frugt og grønt er dejligt, men ikke når det er smurt ud over din nye sommerkjole.
Hvis du tager dem med ombord, skal du blot opmærksom på nidkært sikkerhedspersonale, der kan forledes til at tro, at din babymad falder ind under kategorien ”Væsker over 100 ml”. Jeg blev engang bedt om at åbne en pose!
- Kan jeg nedfryse produkterne fra Ella's Kitchen?
Børn – og især babyer – spiser ikke deres måltid op, så det er rart at vide, at maden ikke går til spilde.
Du kan sagtens fryse produkter fra Ella’s Kitchen, så længe de nedfryses inden for 24 timer efter åbning af pakken og spises hurtigt efter optøning. Vi anbefaler, at du ikke nedfryser mad, som har været gennemvarmet.
Du kan fryse produkterne på to forskellige måder: Enten kan du lægge pakken direkte i fryseren, eller også kan du klemme resterne fra pakken ned i en isterningebakke for at lave miniportioner.
- Indeholder produkterne fra Ella's Kitchen nødder?
Ella's Kictchen 1. og 2. stadie babymadsprodukter, smoothie frugter og pastasaucer er fri for nødder og nøddeolie - ligesom vores fabrikker. Sådan!
- Bevares de naturlige vitaminer og mineraler?
Vores 1. stadie babymadsprodukter, smoothie-frugter og madlavningssaucer fremstilles ved at pasteurisere pureret frugt og grønt. I forbindelse med denne proces opvarmes produktet til 93 grader i få sekunder, hvorefter det fyldes på pakker. Temperaturen fastholdes derefter i nogle få minutter.
Denne forarbejdning er meget mere skånsom end ved babymad eller saucer på glas, hvor temperaturen kommer op på 120 grader – ofte med en forringelse af smag, farve og ernæringsmæssigt indhold til følge. Alle former for tilberedning nedbryder en del af mineral- og vitaminindholdet (gælder også hjemmelavet mad), og jo mere maden forarbejdes, desto større er sandsynligheden for, at noget går tabt. Vi har bestemt os for ikke at tilsætte vores pakker mineraler og vitaminer, da vi ikke tilsætter andet end de specificerede ingredienser, ligesom vi heller ikke hævder andet. Visse fødevarer, der er blevet opvarmet til meget høje temperaturer, kan være tilsat syntetiske eller udvundne vitaminer, hvis fabrikanten er bekymret, for at for mange vitaminer er blevet ødelagt. Vi mener, at vores forarbejdning kommer meget tættere på hjemmelavet mad, og vi sørger for, at vores ingredienser er så enkle og nemme at forstå som muligt – helt ligesom du ville gøre det derhjemme.
- Er smoothie frugter velegnede til overgangsperioden?
Smoothie Frugter er primært beregnet til at være en sund snack i madpakken til større børn. De er dog også velegnede til babyer på over seks måneder, så længe du ved, at dit barn ikke er allergisk over for nogen af ingredienserne.
Alle de frugter, vi bruger, figurerer på listen med anbefalinger vedr. mad til babyer i overgangsperioden, så jeg ville anbefale, at du først prøver med enkelte frugter, inden du giver babyen vores produkter at spise – forsøg f.eks. med små smagsprøver af friske bær, æbler og banan, og hvis de er et hit, kan du begynde at babyen den Røde.
Den frugt, som det måske er vigtigst, at din baby prøver på forhånd, er kiwifrugten – da nogle babyer er allergiske over for denne frugt.
- Laver I tekstureret mad til 2. stadie i overgangsperioden?
Ja! Vi har for nylig udviklet et udvalg af tekstureret mad til babyer, som er klar til at tygge. Bemærk venligst, at vores 2.-stadie babymad ikke kan købes i Danmark endnu.
- Hvilke materialer bruger I til jeres emballage?
Vores pakker er lavet af to forskellige slags plastik, som indkapsler folien i midten. Folien danner en uigennemtrængelig barriere mellem det, der er inde i pakken, og omgivelserne, hvilket er ét af de virkemidler, som vi bruger til at konservere vores produkter naturligt uden tilsætningsstoffer og konserveringsmidler m.v.
Begge lag plastik er blevet udvalgt af vores leverandør til at være fødevaresikre. Vi har vores leverandørs skriftlige garanti for, at pakkerne ikke indeholder Bisphenol A eller phtalater, som udgør de væsenligste problemstillinger i forhold til giftstoffer i plastikmaterialer. Folien er BPA-fri, og vores låg og sugerør er fremstillet af PE-plast, som er meget udbredt til fødevarer og har været anvendt til denne type emballage i mange år.
-
Hvorfor er der en smule citronsaft i nogle af produkterne fra Ella’s Kitchen?
Pakkerne til vores smoothie-frugter, 1. stadie babymad og babymorgenmad er udviklet til at komme så tæt som muligt på noget, du ville lave derhjemme. Med henblik på at nå frem til dette niveau afbalancerer vi omhyggeligt vores opskrifter, så de er naturligt syrlige – tilstrækkeligt milde for små maver, men afvisende over for insekter. Dette gør det mindre nødvendigt at varmebehandle i stort omfang, således at vi nænsomt kan pasteurisere vores produkter og undgå at bruge konserveringsmidler til forskel fra andre mærker inden for babyfødevareindustrien. Det er naturligt, at frugternes syrlighed varierer på tværs af årstiderne, så med henblik på at ”gen-afbalancere” dette fænomen kan det være nødvendigt at tilsætte et stænk økologisk citronsaft til disse produkter. Det påvirker ikke smagen, men betyder blot, at vi kan fremstille sund, sikker og langtidsholdbar mad til dine små. Nemt og hurtigt.
|